Live on

Frost Bites: Niels Skousen

Niels Skousen

Da Niels Skousen i efteråret udgav albummet ‘Hvem Er Du Som Kommer Imod Mig’ fik han af Politiken prædikatet ‘Ungdomsoprørets sidste Troubadour’, i en anmeldelse der både anerkendte Skousens plads blandt 68’ernes indignerede lyrikere, men samtidig anede en omfavnelse af dobbeltheden i det evige ungdomsoprørs tilstedeværelse i et modent sind. Samarbejdet med Nikolaj Nørlund som producer har resulteret i flere skamroste udgivelser siden 2002s ‘Dobbeltsyn’, der afbrød en 20-årig pause fra musikken. Nørlund er også bag producerpulten på det nye album, der med sin ordrighed lader både spidsfindigheder, samfundskritik og levet liv er Skousen på sit bedste.

Vil du være vært? Så meld dig til her.

Vi udlodder 2 billetter til Frost Bites med Niels Skousen til hver af de bedste, kreative svar på følgende spørgsmål. De heldige bliver kontaktet senest 5 dage før koncerten:

Hvis alle steder i verden var en mulighed og du fuldstændig selv kunne vælge. Hvor ville du så helst se en Niels Skousen koncert og hvorfor?

Louise Bruun 19. februar 2017 13:25 Slet

Omkring et dejligt bål en sensommeraften ved solnedgang eller opgang, ude på Amager strand. Fordi det bare kan noget. Bål, vand, sol og lyrik.

Jakob Egeberg Mortensen 19. februar 2017 12:30 Slet

Ja ja, tilmeldingen er jo utvivlsomt slut her, men man må om ikke andet gi’ mig et par point for optimismen. Og herregud, der må sgu da liiige være plads til én mere - det ville lige så utvivlsomt være i både Niels’ og 60’ernes ånd: Ryk lidt sammen dernede og gi’ en balde til Jakob! Nå, men apropos 60’erne så kræver mit svar, at Niels’ og jeg stiger ombord i en tidsmaskine formet som en lille jolle og flyver tilbage gennem årtierne - Den Flyvende Hollænder-style - og udforsker universet, den nye tid og stemningen fra hans ”68”, mens Niels står i stævnen og synger, lægger kurs, agerer guide gennem labyrinten, stør’ brødkrummer efter os og peger tingene ud. Vi blir’ sparket ud i transcendensen, omkring stjernen over København. Vi ser Apollo-astronauterne spille golf på Månen med kratere som huller som i et syretrip. Vi ser derudfra, at verden et er hjul, mand - deler en hookah og sir’, at det er helt Tintin. Vi stryger af sted som for egen vind og trækker kølvandsstriber... Langs jernbaneskinnerne i følgeskab med el-togene, over mejetærskede marker og gamle mælkeveje tilgroede i mælkebøtter. Gennem forstædernes fjersynsstuer med landskampe, Otto Leisner-shows, klassekamp og krige på skærmen. Rundt om hippiekollektiverne med trinløse trapper og verdensbilleder, der ikke holder vand. Gennem regntiden i Vietnams jungler. Over Kennedys krop i Dallas, over Eiks krop på grænsen mellem Indien og Pakistan. Og tilbage til København, hvor vi lander på Eik Skaløes Plads, der ligger regnvåd og øde en sen nattetime. Vi skilles med en vemodig hilsen, men også med et smil, og forbereder os på morgendagens bagskid. Jeg er 32 og har aldrig oplevet den tid, men ”68” har kørt på repeat og vækket den til live for mig. Og at få lov at synge med i aften ville virkelig være helt Tintin!

Jael Nordbek Azoulay 18. februar 2017 18:28 Slet

På en tømmerflåde, langsomt flydende, op og ned vuggende, gennem flimrende solgrønt og bøgegrenenes ovenfra puslende skygge...og vi hæver, mens vi lytter, langsomt hånden til et dovent farvel...et farvel til dig Danmark og din håneret - hvis nogen har klaret det "mindre godt"! Vi vender ansigtet mod poeten og lader solen stryge os over kinden og tåren, der triller her...vender os mod vores næste, som faktisk sidder lige dér! Her vil jeg gerne være, her vil jeg gerne høre Niels Skousen.

Torben Jacobsen 18. februar 2017 12:08 Slet

Herfra hvor vi står ....... desværre har jeg aldrig haft lejlighed til at stå live til en koncert , jeg er fra 1957 og født / opvokset med musikken
jeg syntes det er fedt med den gode nostalgiske lyd
men NU er jeg klar

ulrik hugo b. Keimling 18. februar 2017 11:15 Slet

i min numse, for så er jeg tæt på

camilla ulvedal carlsen 17. februar 2017 17:25 Slet

I et limbo mellem her og nu, i de for længst forsvunden tiders, dufte af blomster og fællesskab.I en tid hvor der er plads til alle, hvor jeg som lille pige danser rundt med min afdøde far i hånden, han griner og synger med på hans ungdoms ynglings musik, Isabeellllll, isabellllll, jeg skråler med i vilden sky, mens jeg krammer min egen bamse far og siger >> farmanner kan vi ik høre den med, der står en herfra som bevæger sig hele tiden? <<
Jeg vil nyde at se Skousen i nutiden, for hans ånd og charme har ikke ændret sig, hans lyriske talent er i særklasse og hans stemme vil uden tvivl lulle mig tilbage til barndommens uskyldige og naive lykkes ros.

Jens 17. februar 2017 16:56 Slet

I min baghave, en sommer aften

Benjamin 17. februar 2017 10:25 Slet

Hvis jeg skulle vælge et sted at overvære Niels Skousen charmere publikum med syn lyrik og originale toner, skulle det være i æblehaven af hans gamle sommerhus på møn hvor jeg i fællesskab med ham, hans kone og to døtre tilbragte de fleste af mine sommerferier. I smuk natur ved siden af det gamle sort/hvide bindingsværkshus hvor man skal dukke sig for at gå ind, der vil jeg gerne opleve ham og stig møller synge "herfra hvor vi står".

Lisette Fredelund 16. februar 2017 18:14 Slet

Vi møder Niels Skousen på Route 66 i USA. På en vaskeægte road side joint med masser af neonskilte udenfor og et lokale der er tykt af røg og fyldt med mere eller mindre tvivlsommer typer. Jeg har aldrig været der og ryger heller ikke, men med Niels Skousen som sound track får jeg pludselig meget lyst til det ;0)

Paul-Henning Hallum-Olesen 14. februar 2017 07:05 Slet

Så skulle Niels Skousen spille koncert i Socialministeriet - sammen med et til lejligheden sammensat kor bestående af Lars Løkke Rasmussen (korleder), Anders Samuelsen (sopran), Brian Mikkelsen (kontra tenor), Simon Emil Ammitzbøll (sopran), Troels Lund Poulsen (alt), Inger Støjberg (bas), Søren Pind (tenor), Esben Lunde Larsen (sopran), Mai Mercado (sopran) samt Mette Bock på tambourin ! Der vil være gratis vand på ministeriets regning til at skylle hele herligheden ned med ! Velkommen alle :)

Birgitte Wagner 13. februar 2017 18:46 Slet

Bøgeskoven i Skanderborg, arnestedet for hvor jeg har haft de største musikalske oplevelser med Niels Skousen.

Brian 13. februar 2017 17:54 Slet

I Absalon Kirke med højt til loftet og social samvær i en storbystenbrosforstad nu hvor lyset bryder med mørket

Sofie Knudsen 12. februar 2017 23:00 Slet

Niels Skousen koncert med min far ville være drømmen, så er det nærmst lige meget hvor, hvad og hvordan. Musikken ville bringe os sammen, som den altid gør. En oplagt måde at komme hinanden tættere, med musikkens mange lag, se hinanden i øjnene væk fra hverdagens stress hvor der aldrig er tid nok til at komme hinanden ved.

Merete 12. februar 2017 18:00 Slet

Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg gerne se Niels Skousen spille på vestsiden af Venø (en hjerteformet ø i Limfjorden ud for Struer). På den smukke ø har jeg gået på efterskole og mødt nogle af mit livs vigtigste og meste centrale følgesvende. Hans vise ord rammer unge som gamle; han kan rocke og oprive, han kan berøre og give eftertænksomme aha oplevelser. Det minder mig meget om mine minder fra Venø.

12. februar 2017 17:12 Slet

Jeg ønsker mig at høre Skousen om 20 år på Høfde 72 - den lange mole - ved Agger Tange ved Vesterhavet. Et af de smukkeste steder i Danmark hvor havet bruser langs molen og klitterne stikker op bag den lange, brede stand. Med mig har jeg min lille dreng, der blev født sidste år, men som om 20 år er blevet en voksen mand - og så kan han lære hvad for noget musik man hørte, da mor var knægt. Og da mormor var knægt...

Maria Cramer-Møller 12. februar 2017 16:34 Slet

Niels Skousen hører hjemme i Danmark! Jeg så ham gerne spille ved siden af John Hotdog Deli foran Københavns hovedbanegård. I dunsten af røde pølser og remulade, mens byduerne støvsuger pladsen for krummer og Københavnerne hastigt farer forbi. HER tror jeg der vil opstå et offentligt rum af danskhed, hvor musikken kommer til sin ret og giver travlhed, stress og jag et pusterum. Jeg vil ihvertfald stoppe og, snuppe mig en pølse med det hele, nyde musikken for en stund og vente på det næste tog.

Monica 11. februar 2017 17:06 Slet

I et rart, hyggeligt og babyvenligt hjem. Hvor musik og bleskift kan eksistere side om side, og hvor en nybagt mor og far kan nyde lidt voksen selvskab og god musik.

Victor Aagaard 9. februar 2017 19:11 Slet

På strækningen mellem Frøstrup og Frøstruplejren (Thylejren). Dette beror på en ganske særlig oplevelse, som har været rammesættende for mit forhold til Skousen&Ingemann og efterfølgende Niels Skousen solo. Jeg havde blaffet op til Frøstrup med en god ven, vi havde sommerferien forude, og vi gik på strækningen mens vi hørte Herfra Hvor vi Står-albummet for første gang. Det var et af de mest magiske øjeblikke - den musik der handler om Danmark og den danske historie harmonerede så smukt med omgivelserne - Thys landskab af bakker med lyng, sletter og skov. Vores sommerfrihed og gå-på-mod i solskinnet gav os fornemmelsen af at være tilbage i tiden, eller måske snarere at vi befandt os i et tidsløst landskab med Skousen som guide.

johnny Mathiasen 9. februar 2017 15:59 Slet

Jeg vil elske at se Skousen på mojo da det er det hyggeligste spillested som er meget intimt og nærværende hvilket passer perfekt til hans aldeles fremragende sange

Sylvester Bajda 6. februar 2017 13:02 Slet

I Furesø Kommune, der ligger nordvest for København, findes en nu nedlagt militær flyveplads, Flyvestation Værløse. Flyvestationen har, foruden adskillige flyhangarer, en landingsbane med en længde på 8061 fod og sikkert endnu flere meter trådhegn. På denne stribe asfalt har kampfly gennem 68 år lettet mod krige ude i verden, og landet med de mærkede soldater, der vendte hjem igen. I dag er flyvepladsen fredet og åben for offentligheden. Omkring striben går familier nu tur med deres hunde i naturen, mens motionscyklister ekser sig selv op og ned ad landingsbanen mellem de to X'er der til flyene indikerer, hvor asfalten starter og stopper. De synes tilsyneladende uinteresserede i den konfliktfyldte historie, omgivelserne vidner om. I skumringen ville jeg gerne se Niels Skousen spille på træbroen, der skærer gennem sivene for enden af landingsbanen, fordi hans tekster minder os om, at 68ernes histore, deres opråb om fred, solidaritet og troen på det klasseløse samfund, stadig er vigtig i et samfund, der ikke har taget den drejning, de ønskede.

Kristian 5. februar 2017 19:25 Slet

Niels er en mand i verden. Han kigger ud. Forholder sig aktivt i ignorancens tid. Den virkelige verdens politik. Koncerten foregår i en tidsmaskine. En tidsrejse igennem historien. Igennem samfundets vendepunkter. Fra det antikke Athen. Demokratiets fødsel. Retorikkens vælde. Musernes sang. Til fyrstens gods. Adelige dyder. Aristokratisk pragt. Lad slægter følge slægters gang. Til oplysningens Paris. Følge efter Sartre og Voltaire igennem varmt oplyste gader. I varme nætter. Store tanker. Mennesket i mennesket. Mennesket om mennesket. Til i dag. Skousen om staten Danmark. Verden. Om dig. Og mig. Og os alle.

Gyde Sørine 4. februar 2017 13:53 Slet

i et stille og nøgent rum, hvor sang og musik sendes på rejse, lydhøres og får lov til at bevæge, fylde og levendegøre.

Flemming Jensen 2. februar 2017 15:07 Slet

Ribe
Omgivet af gode venner - og langt væk fra og alligevel tæt på miljøet fra tiden med No Name - er det muligt at det kan blive en god oplevelse

Karsten Klingenberg 1. februar 2017 22:29 Slet

Jeg har fødselsdag på 2017/02/19

Martin V. Larsen 1. februar 2017 10:34 Slet

skal naturligvis ses og høres. . . på adressen jeg melder fra .com

Ragnhild Skeid 1. februar 2017 00:27 Slet

lige herfra hvor vi står...

Ole Hansen 29. januar 2017 14:02 Slet

Som pauseunderholdning til Super Bowl.

Tobias Rose 29. januar 2017 09:03 Slet

På toppen af et højhus

Rune Møller Stahl 27. januar 2017 08:43 Slet

En sommeraften i haven til kollektivet Maos Lyst i Hellerup. Kollektivet har eksisteret konsekvent siden 1960erne, og jeg forestiller at en blanding af gamle og nye kollektivister er med når han fx spiller "68" fra Dobbeltsyn. Vi sidder om bålet langt ind i den lyse nat med guitaren, og diskuterer højlydt hvad der har ændret sig og hvad der er forblevet det samme siden 1960erne, og hvor det næste ungdomsoprør mon kommer fra.

Anna Johansen 25. januar 2017 13:37 Slet

På diget i Sønderho på Fanø, mens mågerne skriger ud over havet, og vi alle sidder i græsset med et glas hyldeblomstsaft min mor har lavet. Min far er med, og efter koncerten tager vi til sankt hans og hører historier fra de gamle dage - både fortalt af min far og Skousen. En vidunderlig nostalgi.

Kathrine Baandrup 23. januar 2017 16:58 Slet

På Nordkap i Norge i frostklart vejr og med udsigt ud over havet og det smukkeste dansende nordlys samt en dampende varm kop kaffe i hånden, ville jeg elske at lytte til Niels Skousens finurlige tekstunivers.

Mie Jørgensen 18. januar 2017 09:18 Slet

I Afrikas hjerte, i en favn af otte arme, bag et tykt lag polyesterhud, hvor oprigtigheden i hans stemme er det eneste der rigtigt trænger ind.

Pernille Storm Sletbjerg 17. januar 2017 18:14 Slet

I en fremmed københavners lejlighed. Det er noget virkeligt specielt at træde over dørtærsklen til folk, hvilket musikken også altid har gjort. Den samler os, og vi samler os om den. Sikken oplevelse det ville være!

Kirsten Bjerrum 15. januar 2017 18:48 Slet

I vores vaskekælder! Her har jeg så tit hørt Skousen - dog aldrig live.

Oluf Kølpin Ravn 13. januar 2017 17:09 Slet

Battery Park, Lower Manhattan, New York, USA – en lun sensommeraften :-)
Fordi den by har al den uro der forfælger det moderne menneskes tilværelse, og som Skousen så eminent indfanger i mange af sine fine sange fra de sidste par årtier . . . og så "herfra hvor vi står", mens vi kigger på Frihedsgudinden . . jo . . .

Sten Mogensen 11. januar 2017 20:58 Slet

På Hotel Arctic i Ilulissat i Grønland. Fordi Niels Skousens sange er præcis så nøgne, klare og skarpe som isbjergene på fjorden udenfor hotellet.

Emma Hansen 10. januar 2017 22:39 Slet

Hvis jeg kunne høre Niels Skousen koncert et virkeligt valgfrit sted, så ville jeg høre den i mine forældres gamle hippiekollektiv. Det er et rødt murstenshus med hvidsprossede vinduer, der ligger i Glostrup, og som de selv satte i stand med deres bare næver, siger de. Det skulle selvfølgelig være dengang, i 70'erne, før jeg overhoved var født, for ellers er det selvfølgelig ikke rigtigt det gamle hippiekollektiv. I dag er det nok bare et almindelig rødt murstenshus i Glostrup, som er steget så frygteligt i værdi, og som måske har fået den slags vinduer, som ikke er sprossede, men bare heeelt plain, og som er lettere at isolerede, men ikke indeholder en grannåls vægt i charme. Min mor ville få et hjerteanfald, hvis hun så dem, for hun hader den slags vinduer i gamle bygninger. Der skal nu engang være en kryds af to pinde over hinanden i huse med historie, mener min mor, ellers er det for galt. Jeg er tilbøjelig til at være enig.
Men jeg ville slet ikke engang kigge på sprosserne, ikke værdige dem et blik, for mens de andre stillede gear op, så ville jeg suse rundt i huset og kigge efter spor. Jeg ville se om bare halvdelen af, hvad de fortalte fra dengang passer. Om de virkelig ikke lavede andet end at sidde og vente på revolutionen, om Marx boede i deres kælder, og jeg ville snuse til cirgaretrøgen fra alle deres hemmelige møder og håbe af PET lyttede med og måske kunne dufte cirgaretrøgen gennem alle deres hemmelige mikrofoner.
Så ville jeg gå op til musikken og nyde øjeblikket og tænke, at hvis der virkelig sad en PET-agent og lyttede, eller der var en stikker, så kunne de i virkeligheden have godt af lidt Niels Skousen. Måske ville jeg endda tage telefonrøret, lade fingrene glide rundt ved den lange, krøllede ledning og lade røret lægge på bordet, så agenten også kunne lytte med, hvis det altså var rigtigt, at de blev aflyttet.
Så ville jeg rejse hjem igen, af uransagelig årsager, men selvom jeg ikke helt kan forklare hvorfor, så kan jeg også godt lide den her tid. Men jeg ville nu nyde mit lille besøg og glemme årtusindeskiftet for en stund der i stuen i den røde murstensvilla.

Søren K 10. januar 2017 21:56 Slet

Hvis alt var muligt, så ville jeg allerhelst tage en guitar med på trappen til Kulturministeriet den 6. juli 1970 og pænt spørge Niels om han ikke havde lyst til at synge lidt til vores ungdomsoprør.

Anja Katrine Søndergaard 10. januar 2017 21:22 Slet

Hvis jeg kunne høre en Niels Skousen koncert hvorend i verden jeg ville, så ville jeg vælge dybt i Perus jungle på Inca-trail. For fire år siden vandrede jeg i junglen der omringer Machu Picchu. Jeg kom gennem flere klimatiske zoner på de dage jeg var afsted: jeg oplevede den ene dag at være tæt på at dehydrere mens sveden drev af mig og den anden at mine fingre var ved at fryse af. Jeg klarede kun turen fordi jeg havde min iPod (ja..) fyldt med bl.a. Niels Skousen samt Skousen og Ingemann. At vandre i timevis alene med dem i ørene blev en nærmest spirituel oplevelse, og jeg drømte mig tilbage til 70'erne mens jeg tyggede coca og tænkte på, at her havde Inca-riget eksisteret for tusinder af år siden. Dybt inde i junglen i Peru er derfor det sted jeg allerhelst ville opleve en Skousen koncert.

Rikke Korsgaard 10. januar 2017 18:52 Slet

Vi vil høre Niels Skousen i bjergene i det nordlige Albanien, i et lokalt guesthouse. Vi har vandret hele dagen, og har nydt den storslåede natur, og den friske luft. Det var hårdt, men vi klarede turen, fordi vi var sammen. Sidst på eftermiddagen er vi nået frem. Vi er trætte, men tilfredse. Vi får en øl - måske to - samtidig med at Niels Skousen spiller. Det går op i en højere enhed, fordi teksterne spiller med, fordi vi reflekterer over den hverdag, der nogle gange bare tager os med - og fordi vi i fællesskab kan blive enige om, at vi alle sammen kan gøre det en lille smule bedre; for os selv og for hinanden.

Rikke Korsgaard 10. januar 2017 18:52 Slet

Vi vil høre Niels Skousen i bjergene i det nordlige Albanien, i et lokalt guesthouse. Vi har vandret hele dagen, og har nydt den storslåede natur, og den friske luft. Det var hårdt, men vi klarede turen, fordi vi var sammen. Sidst på eftermiddagen er vi nået frem. Vi er trætte, men tilfredse. Vi får en øl - måske to - samtidig med at Niels Skousen spiller. Det går op i en højere enhed, fordi teksterne spiller med, fordi vi reflekterer over den hverdag, der nogle gange bare tager os med - og fordi vi i fællesskab kan blive enige om, at vi alle sammen kan gøre det en lille smule bedre; for os selv og for hinanden.

Stefan Pedersen 7. januar 2017 17:17 Slet

På Tisvildeleje strand til sommer, rundt om et bål med snobrød og Skousens smukke stemme som ingredienser....

6. januar 2017 17:36 Slet

Tårnet Christiansborg det tætteste "magtens korridor" kommer på "magten"

Andreas Bjerre 5. januar 2017 15:49 Slet

Svendborg Torv må være stedet. Her optrådte Skousen sammen med blandt andre Peter Ingemann i 1971. En koncert som blev TV transmitteret og som siden er blevet noget nær legendarisk. Tilbage til rødderne sammen med Niels Skousen
Post som (log ud)

Frost Bites 2017

Frost Bites: Jacob Bellens

26. februar 2017 19:00